mandag den 17. januar 2011

Udsalg er nu egentlig meget dejlig!

Jeg kom til at kigge lidt i butikker :-) Og så faldt jeg over nogle skønne ting i en af mine yndlingsbutikker i Roskilde. Butikken hedder Sankt de Luxe og har de fineste ting og sager. Lækkert keramik, fine fine smykker, Rie Elise Larsens udklip, papir og uroer, farverige taperuller og æsker, flotte puder, sjove kasser og en masse andre skønne sager. Jeg fandt disse æsker og uroholdere med 40 % besparelse. Så det blev kun 156 kr alt i alt. Det var jo ikke til at stå for. 



Uroholderne havde jeg netop aftenen forinden kigget efter på nettet, og fundet dem til 69 kr./stk plus porto - som også var 69 kr. Sankt de Luxe havde dem til 50 kr./stk minus de 40 %. Så ja, det tog mig ikke mange minutter at vælge tre af dem.




De store æsker opbevarer jeg mine pantonetuscher i, og i de små fingerbøl, smykketilbehør mm. Synes de er så flotte i farverne :-)  




Jeg fandt også to lange kjoler. Jeg elsker lange kjoler :-) Er normalt ikke så meget til print og mønster på mit tøj. Føler hurtigt det er printet der kommer gående med mig og ikke omvendt. Men disse to har tilpas print. Det larmer ikke for meget og kan styles efter min smag med mørke sølvsmykker, en sort skindjakke, et stort tørklæde og et par grove støvler. Eller til sommer med nogle store øreringe, flade sandaler og en fræk lille hat :-) Mmmm glæder mig til at få dem på. Den lyse kjole er fra Top Shop og var sat ned med 75 %. Den endte på den fine pris af 83 kr. Den mørke er fra Gina Tricot og blev solgt til ikke mere end 49 kr. Helt i orden pris, hvis du spørger mig :-) Tror jeg vil tage den lyse på til min fødselsdag.



Har I fundet nogle gode udsalgskup?

2 kommentarer:

Alice Schmidt sagde ...

fede æsker :-)

Louise - Blohms Denmark sagde ...

Ja, er de ik?! Har også lige købt nogle i røde og gule :-)Meget smart man kan ane hvad der gemmer sig i dem :-)